FAQ & Begynderinfo

  • FAQ

    Hvor ligger skolen?

    Nr. Allé 70 E, stuen, 8000 Århus C. I gården ved siden af Fair Bar. I den lyserøde bygning, samme bygning som Atica akupunktur.

    Hvor kan jeg parkere?

    Hvis du er i bil, så kom i god tid. Parkering i gården er muligt, men kun på vores 4 skiltede parkeringspladser. Parkering er kun tilladt med gyldig parkeringsbevis som fåes fra opslagstavlen i shalaen. Parkering uden P-bevis eller på andre parkeringspladser er på eget ansvar. Hvis alle parkeringspladser er optaget findes der gode muligheder i de små gader ved siden af.

    Hvordan starter jeg?

    Ved at tilmelde dig og oprette et medlemskab. Vores kurser for nybegyndere er en grundig indføring i de vigtigste elementer i Ashtanga Yoga. Når kurset er færdigt kan man enten forsætte på Nybegynder igen eller Ashtanga 1.-2. eller Ashtanga/Hatha Fusion.
    → Læs om tilmelding og holdbooking

    Hvilken medlemskabsform skal jeg vælge?

    Læs om vores forskellige medlemskabsformer og anbefalinger.

    → Læs Mere

    Har i rabatter?

    Vi tilbyder rabat til studerende, og generelt betyder det, at jo mere du træner,jo billigere bliver det per gang. Du kan vælge mellem et månedsabonnement,klippekort eller en enkelt hold.

    Hvor god form skal jeg være i inden jeg starter/ hvor smidig skal jeg være?

    Alle kan starte på Ashtanga Yoga, ligegyldigt hvor gammel man er og hvor god form man er i. Når man dyrker yoga handler det ikke om konkurrence, det er en personlig træning. Hvis du har nogle skavanker/ sygdomme, som du mener kan begrænse din evne til at træne Ashtanga Yoga, bedes du informere instruktørerne inden du starter, for at få den rigtige vejledning.

    Hvor tit skal jeg træne?

    Træn så meget som du synes du har overskud til. Jo mere du træner jo større udbytte, men det vigtigste er at træne regelmæssigt. For at få det bedste udbytte anbefaler vi træning mindst 2 gange om ugen, men det er ok bare at komme en gang om ugen, hvis det er det at du har tid til.

    Skal jeg binde mig til et bestemt hold eller kan jeg skifte lidt?

    Du kan frit skifte mellem holdene. Husk at booke online.

    Hvad skal jeg have på?

    Medbring tøj som er til at bevæge sig i, dog ikke for løstsiddende.

    Skal jeg tage noget med (Hvad med yogamåtter)?

    Vi har yogamåtter til begynderne. Hvis du træner regelmæssigt anbefaler vi, ikke mindst for dit eget velbefindende, at du træner på din egen måtte. Måtter og tæpper specielt egnet til Ashtanga Yoga kan købes i Shalaen.

    Hvornår skal jeg komme?

    Mød op 10 minutter før undervisningen starter, hvis det er første gang, så tag kontakt til læreren. (Husk at fortælle om evt. skader, skavanker)

    Hvor lang er en undervisningstime?

    Begyndertime/ letøvede er 1,5 time inklusiv 10 minuters afspænding. Mysore/ øvede hold er længere, afhængig af hvor langt man er kommet med serien.

    Kan jeg komme på andre tidspunkter?

    Du må gerne flexe frit mellem holdene. Husk at booke plads online

    Jeg kan se at holdene allerede er startet, kan jeg stadig nå at være med? Hvad koster det så?

    Ja, så vælger du et abonnement eller en klippekort ordning. → Se Priserne

    Må man drikke vand under undervisningen?

    Man skal undgå at drikke vand under træningen, da dette afkøler kroppen, men det er vigtigt at drikke rigeligt væske i løbet af dagen. Man mister mere væske, gennem sved og respiration (åndedræt), under træningen end man lige regner med. Samtidig begynder kroppen at udrense giftstoffer og affaldsstoffer, hvilket kræver væske for at blive skyllet ud af kroppen.

    Må man spise inden?

    Undgå at spise et stort måltid 3 timer før undervisningen starter og et let måltid 2 timer før undervisningsstart. Det er ok at tage et stykke frugt, dog senest en halv time før undervisningsstart.

    Kan jeg fortsætte med at træne hvis jeg bliver gravid?

    Ashtanga Yoga er rigtig godt når man er gravid. Det hjælper med at holde kroppen sund og stærk. Man arbejder med vejrtrækning og øger kropsbevistheden og koncentrationsevne, hvilket er en god fødselsforberedelse. Man skal dog allerede have været igang med Ashtanga Yoga inden man bliver gravid. Nybegyndere anbefales at tage på et særligt hold for gravide. Det tilrådes at ashtanga udøvere holder pause det første trimester. Træningen kan genoptages i andet og tredje semester dog med modifikationer. Husk altid at informere din instruktør om at du er gravid.

    Hvad er Mysore stil?

    Mysore er en by i Sydindien, hvor nu afdøde K. Pattabhi Jois har sin yogaskole. Der underviste han i over 60 år og har forfinet og videreudviklet denne form for yoga. Skolen drives nu af hans barnebarn Sri R. Sharath og Saraswathi. Yogaeleverne går igennem serien i deres eget tempo og får individuel vejledning fra instruktørerne. Det er en meget spændende måde at træne på, men det tager 3-4 gange inden at man vænner sig til det.

  • Er Ashtanga yoga noget nyt for dig?

    På Ashtanga Yoga Shala Århus tilbyder vi dig den bedste start med at give dig kyndig vejledning og et godt yogamiljø.

    På Ashtanga Yoga Shala har vi over 10 års erfaring i at undervise begyndere og er klar over, at det at bygge et godt fundament er den vigtigste del af din yoga træning.

    Du vil lære yoga sammen med andre begyndere i et trygt og sjovt miljø. Vi tilbyder begynderforløb hvor Ashtanga yoga læres gradvist uge for uge. Vi giver en grundig introduktion til åndedrættet, kropslåsene og den fundamentale teknik i stillingerne.

    Se holdplan for nybegyndere